Den ældste idrætsforening i Hørsholm er en Skytteforening. I over 150 år har der været skudt til måls i Hørsholm - både af gamle og unge.

Idag afvikler foreningen sine skydninger på skydebanerne under Hørsholm Skøjtehal og i sommersæsonen på Hanebjerg Skyttecenter ved Hillerød.

I samarbejde med Skytteforeningerne i Daugløkke og Helsingør afvikles venskabelige turneringer, hvor ungdommen dyster om en stor Glasgris - naturligvis fuld af slik. Endvidere skyder ungdommen hver måned om traditionelle præmieglas.

Skydning ser let ud; men man skal ikke tage let på det. Her på siderne kan man læse mere om, hvad det vil sige at gå til skydning, om foreningen og om aktiviteterne.

Med venlig hilsen

Hørsholm Skytteforening